core_of_arden

Når du skriver du er enig med mig i noget, og bagefter hvad du er uenig i (hvilket er noget jeg ikke engang har skrevet), så tillægger du mig værdier og holdninger (negative), som jeg ikke har. Det er altså heller ikke at blive på egen banehalvdel og at gå efter bolden. Jeg ved godt at det ikke er smart at skrive det så direkte som jeg gjorde, at jeg gik efter dig, og jeg har lært nu, at herinde er det i orden at gå efter andre, bare man gør det mere subtilt.

Men tag nu ikke fejl, for du gik efter mig først, og det vil jeg da håbe at du også indser til fremtidige debatter.

Der er forskelsbehandling på folk, når du påtaler det jeg gør, men ikke det andre gør. Du siger at det ikke er rart at få at vide at ens opførsel ikke er i orden, det er rigtigt. Især når det er uretfærdigt, fordi andres dårlige opførsel åbenbart er i orden.

En kort formulering har intet med sealioning at gøre.

Hvis folk vil have noget uddybet som jeg skriver, så spørger man. Det er at være respektfuld. Man begynder ikke at tillægge mig holdninger, baseret på egne fordomme.

Jeg tænker altid over hvordan jeg formulere mig. Fremover gider jeg ikke engang deltage, fordi jeg kan se at du tolker reglerne helt anderledes end de er formuleret.

Jeg siger heller ikke at de skal løse det alene, men alle kan være med til at løse det. Det er faktisk min bagvedliggende tanke. At det altså ikke er kunderne den er gal med - det er nogle kunder - ligesom det er nogle ansatte. Derfor er det et problem der har rod i selve samfundet, og her kan vi alle påvirke hvordan det skal være. Nogle mere end andre.

Jeg har flere gange oplevet at kunder taler grimt til de ansatte. Faktisk oftest pga. af racisme. Jeg har altid forsvaret den ansatte - ikke fordi de var den ansatte, men fordi de var den uskyldige part. Havde en ansat talt så grimt til en kunde (hvilket jeg har oplevet en gang i Netto), så forsvarer jeg også kunden. Opførslen er ikke i orden.

Men at den ikke er i orden, betyder ikke at den ikke kan forklares. Og forklaring er ikke kun et forsvar, det er en konstatering af hvad der sker, så man kan handle på det og ændre det.

Med al respekt for reglerne, så undre det mig at du slår ned på det her, og ikke på at man tillægger andre holdninger de ikke har givet udtryk for. Hvis det er hvad du forstår ved at være rar og vise andre respekt, så ser vi meget forskelligt på betydningen af de begreber.

Nej, det er ikke et spørgsmål om semantik. Hvis du vælger at tolke det jeg skriver sådan, så er det et valg der ligger hos dig, for jeg skriver det ikke. Jeg synes du skal læse den definition på sealioning igen, for der er ingen steder at jeg forsøger at foregive ignorance.

Skriver jeg hvem der fralægger sig ansvaret? Der er mange antagelser her om hvad jeg skriver, og meget lidt respekt til at undersøge hvad det er, frem for at være respektløs og tillægge mig holdninger og så angribe mig på dem.

Jeg viser folk samme mængde respekt som de viser mig, og når de begynder at angribe mig (og det er et personangreb, at gå efter mig, frem for efter emnet), og det ikke bliver påtalt, så tænker jeg at når du tillader det, så tillader du også at jeg svare på samme niveau. Jeg kan se at der er forskel på folk, og at jeg bare skal antage løs om andre, frem for at skrive mere tydeligt hvad jeg tænker.

Dvs. andre må godt gå efter mig, ifølge reglerne, frem for efter bolden, og de må godt undlade at være respektfulde og rare i deres måde at skrive til mig på - men jeg må ikke, fordi jeg ikke pakker lorten ind i tilpas meget guldpapir. Jeg har forstået budskabet!

Det er nu ren logik. Hvem har problemet her? Er det den kunde der taler grimt til en ansat, der her brokker sig, eller er det de ansatte? Det er de ansatte. Så hvem er det der står med problemet? Det er heller ikke alle kunder der gør sådan, ergo er det ikke et "kundeproblem".

Det er victimblaming, når du bebrejder de mennesker der måske lider af stress, angst, en psykose, dyb sorg, fysiske (og måske terminale) sygdomme, som de ikke kan få den nødvendige hjælp til, fordi de reagere ved at tale grimt overfor andre. Du siger at kunden har et problem med deres temperament, men det er bestemt ikke sikkert. De få kunder der taler grimt til de ansatte har problemer - men sjældent med deres temperament. Ubalancen ligger oftest et helt andet sted - som jeg allerede har skrevet om.

Det er dårlig stil at gætte på andre vegne, men jeg er glad for at du gør det, fordi det viser mig hvilke fordomme du sidder med, om mig eller dem.

Nej, du ved ikke "hvad fanden kilden er", og jeg kan se at du heller ikke er interesseret i at finde ud af det, men mest af alt er du interesseret i at kritisere symptomerne, frem for netop at finde årsagen, eller arbejde med den.

Det er interessant at du ikke er enig i, at det kan legitimere, at man er led mod andre. Det er interessant, fordi der ikke er nogen der har sagt at det kan legitimere det... så jeg ved ikke hvem du diskutere den pointe med? Forsøger du at tillægge mig holdninger som jeg ikke har givet udtryk for? Det er dårlig stil.

At du nægter at acceptere en forklaring på problemet, viser blot at du slet ikke har lyst til at ændre på det. At sige, at folk bare altid kan vælge at opføre sig ordentligt, det er groft forsimplet. Jeg tænker ikke at du nogensinde har gået en tur i andre menneskers sko, og derfor måske heller ikke har udviklet en normal empati. Hvis du forstod det pres som mange er under, og de lidelser som mange går rundt med, så ville du hylde folk for hvor godt de faktisk håndtere det, sådan helt generelt. Det er, i mine øjne, helt fantastisk, at det ikke sker mere, og det viser hvor gode mennesker faktisk er til "ikke at lade det gå ud over andre". Faktisk vil jeg tro, at pressede mennesker i mindst 99,9 % af alle tilfældene, faktisk undlader at lade gå ud over fx ekspedienter. Det betyder dog stadig, at det sker i én ud af tusinde situationer...

En grov generalisering er, at problemet er et stigende pres på den almindelige borger i samfundet. Priserne stiger (helt urimeligt) fordi der sidder nogle grådige mennesker og forsøger at finde ud af hvor meget de kan presse citronen. Samtidig er der mange flere syge og lidende mennesker, der sidder fast i systemet i årevis uden rigtig behandling. Sådanne mennesker har en kortere lunte. Samtidig er der mange flere mennesker med stress, som også har en kortere lunte. Ikke noget med det, så er uligheden stigende, og det betyder at den almindelige borgere har færre midler/penge. Reglerne bliver flere, der er meget mere kamp med systemet, med MitID, bankerne, forsikringerne osv. Der er mere gæld i samfundet (primært for borgerne), mange flere besparelser, mindre støtte, selv psykisk syge må klare sig selv, hvilket engang i mellem fører til vold, drab, selvmord osv.

Jeg kunne blive ved, men den grove generalisering står - borgerne er helt generelt langt mere pressede i dag, og det gør at folk reagere mere voldsomt overfor andre - uanset om det er ekspedienterne eller om det er personen på borgerservice, sekretæren, osv...

Jeg undre mig lidt her. Jeg tager det lige fra en ende af.

Du er uenig med mig, men du skriver jo selv, at jeg ikke uddyber hvad årsagen er. Altså, jeg fortæller ikke engang hvad årsagen er, men alligevel er du uenig med mig. Hvordan ved du at du er uenig med mig, når jeg ikke skriver en årsag?

Sagen er den, at de ikke sætter fokus på problemet. Hvis de bare gjorde det, så ja, så var det godt.

De forslår vedtag som kan forbedre situationen, men alle ved, at symptombehandling måske dæmper lidelsen, men det helbreder ikke problemet.

Skal vi være helt nøgterne, så er det ikke et kundeproblem, at nogle kunder er grove. Det er et problem for de ansatte, ikke for de kunder.

Problemet er den bagvedliggende årsag til at nogle kunder er grove. Måske skulle jeg sige "de" bagvedliggende årsager, for der er jo ikke kun én, med mindre man groft generalisere...

Det er typisk at man gør det til et kundeproblem. I stedet for at behandle sygdommen, så fokusere man på symptomet, for at fralægge sig ansvaret.

Altså DDS og De Gule Spejdere, er ikke tilknyttet en religiøs bevægelse. Det kan dog være svært at finde spejdere tæt på en selv, som fx ikke er KFUM eller KFUK.

Man kan også selv starte en spejderbevægelse, og prioritere steder der ikke knytter det til noget religiøst.

Du kan jo altid vælge DDS eller De Gule Spejdere. Det er ikke alle spejdere der er tilknyttet en religion. Selv var jeg KFUM, altså grøn spejder. Vi var i kirken og holde fanen et par gange, og så sang vi spejdersangen hvor man sang "for gud, for konge og fædreland..." men altså, det var så religiøse vi var... Vi spejdere tog det ikke engang som religiøsitet, men blot som en del af "medlemskabet".