this post was submitted on 11 May 2025
14 points (93.8% liked)

Nyheder

880 readers
49 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 6 hours ago* (last edited 5 hours ago) (6 children)

Jeg tænker ikke at du nogensinde har gået en tur i andre menneskers sko, og derfor måske heller ikke har udviklet en normal empati.

Der er ingen grund til sådan et personangreb. Hold diskussionen om emnet. Gælder også denne kommentar. Husk regel 1:

Husk mennesket på den anden side af skærmen. Vær rar ved andre og vis respekt. Formod gode intentioner fra dine medbrugere. Brug et sagligt og venligt sprog der ikke eskalerer konflikter. Gå efter bolden, ikke spilleren.

Desuden er det ikke urimeligt at sige at du legitimerer opførslen, da du sagde at man fralægger sig ansvaret (altså underforstået, butikken har et ansvar for kunders dårlige opførsel).

Det er interessant, fordi der ikke er nogen der har sagt at det kan legitimere det… så jeg ved ikke hvem du diskutere den pointe med? Forsøger du at tillægge mig holdninger som jeg ikke har givet udtryk for? Det er dårlig stil.

Du sagde ikke direkte at du legitimere det, men det er et spørgsmål om semantik. Den her formulering minder om sealioning.

[–] core_of_arden@feddit.dk -3 points 5 hours ago (5 children)

Med al respekt for reglerne, så undre det mig at du slår ned på det her, og ikke på at man tillægger andre holdninger de ikke har givet udtryk for. Hvis det er hvad du forstår ved at være rar og vise andre respekt, så ser vi meget forskelligt på betydningen af de begreber.

Nej, det er ikke et spørgsmål om semantik. Hvis du vælger at tolke det jeg skriver sådan, så er det et valg der ligger hos dig, for jeg skriver det ikke. Jeg synes du skal læse den definition på sealioning igen, for der er ingen steder at jeg forsøger at foregive ignorance.

Skriver jeg hvem der fralægger sig ansvaret? Der er mange antagelser her om hvad jeg skriver, og meget lidt respekt til at undersøge hvad det er, frem for at være respektløs og tillægge mig holdninger og så angribe mig på dem.

Jeg viser folk samme mængde respekt som de viser mig, og når de begynder at angribe mig (og det er et personangreb, at gå efter mig, frem for efter emnet), og det ikke bliver påtalt, så tænker jeg at når du tillader det, så tillader du også at jeg svare på samme niveau. Jeg kan se at der er forskel på folk, og at jeg bare skal antage løs om andre, frem for at skrive mere tydeligt hvad jeg tænker.

Dvs. andre må godt gå efter mig, ifølge reglerne, frem for efter bolden, og de må godt undlade at være respektfulde og rare i deres måde at skrive til mig på - men jeg må ikke, fordi jeg ikke pakker lorten ind i tilpas meget guldpapir. Jeg har forstået budskabet!

[–] SorteKanin@feddit.dk 4 points 4 hours ago (3 children)

Jeg forstår godt at det kan være hårdt at få at vide at ens tone ikke er i orden, især hvis man synes man selv er blevet trådt over tæerne. Men når jeg som moderator påpeger din opførsel, så synes jeg ikke du skal sammenligne det med andre - jeg synes den mere modne reaktion ville være at kigge indad.

Det du skrev minder om sealioning i den forstand at du starter med en rimelig vag formulering, hvorefter folk rimeligvis spørger ind og stiller spørgsmålstegn og til en vis grad (af ren nødvendighed pga. den vage formulering i starten) antager hvad du mener, hvorefter du antaster dem for dette og beder om forklaring eller "beviser" på at du har skrevet det de siger du skrev. Det minder om sealioning selvom det ikke er den helt arketypiske version af den.

Skriver jeg hvem der fralægger sig ansvaret?

Det her er jo også et eksempel på sealioning. Jeg er egentlig ikke interesseret i emnet her i sig selv, men jeg forholder mig til din opførsel, som jeg synes kunne forbedres.

Jeg synes det ville have været mere hensigtsmæssigt fx venligt at sige "Undskyld, jeg formulerede mig måske vagt i starten, lad mig uddybe hvad jeg faktisk mener..." i stedet for at begynde at gå til angreb på folk. Hvis en person misforstår dig er det måske den persons skyld. Men hvis mange misforstår dig... ja så er det måske din formulering den er gal med.

Der er ikke forskelsbehandling på folk. Hvis du synes andre opføre sig dårligt skal du rapportere det, og ikke kommenterer yderligere, som der også står i regel 1. Jeg håber du vil tænke over hvordan du kan formulere dig bedre i fremtiden :)

Jeg viser folk samme mængde respekt som de viser mig

Det er ikke godt nok på Feddit.dk. Vi kører ikke med "øje for øje og tand for tand". Du skal opføre dig ordentligt, uanset andres opførsel.

[–] core_of_arden@feddit.dk -3 points 4 hours ago (2 children)

Der er forskelsbehandling på folk, når du påtaler det jeg gør, men ikke det andre gør. Du siger at det ikke er rart at få at vide at ens opførsel ikke er i orden, det er rigtigt. Især når det er uretfærdigt, fordi andres dårlige opførsel åbenbart er i orden.

En kort formulering har intet med sealioning at gøre.

Hvis folk vil have noget uddybet som jeg skriver, så spørger man. Det er at være respektfuld. Man begynder ikke at tillægge mig holdninger, baseret på egne fordomme.

Jeg tænker altid over hvordan jeg formulere mig. Fremover gider jeg ikke engang deltage, fordi jeg kan se at du tolker reglerne helt anderledes end de er formuleret.

[–] Klorofyl@feddit.dk 2 points 40 minutes ago

Fremover gider jeg ikke engang deltage, fordi jeg kan se at du tolker reglerne helt anderledes end de er formuleret.

Hej Core.

Det synes jeg også, ligesom @SorteKanin@feddit.dk, er en ærgerlig konklusion. Vi snakker anderledes - pænere, mere sobert og mindre aggressivt - her inde, end man oplever det på mange andre onlinefora, så det er helt forståligt, hvis du oplever kulturdivergens. Jeg føler mig helt sikker på at fx @Urt ikke får pålagt dig holdninger, for at angribe dig. Tværtimod kan jeg sagtens se at dit indlæg kunne forstås som vedkommende forstod det. Der er tale om en ganske tilforladelig misforståelse, ikke et angreb. Når nu der så opstår en misforståelse, er det en god ide blot at gøre opmærksom på dette, i stedet for at skrive i en skarp tone, og begynde at anfægte andre menneskers empatiske evner. Du kunne have have skrevet: "Det var ikke det jeg mente. jeg mente: uddybning, uddybning....." Jeg synes sådan set du har nogle gode og interessante pointer, men de drukner i hårdtsnittede formuleringer. Håber at du fremover vil bidrage i samtalerne, men med en modereret tone.

[–] SorteKanin@feddit.dk 4 points 1 hour ago

Fremover gider jeg ikke engang deltage, fordi jeg kan se at du tolker reglerne helt anderledes end de er formuleret.

Det synes jeg er en ærgerlig reaktion på en enkelt påtale. Igen, jeg opfordrer dig til at kigge indad frem for at fokusere på at jeg påtaler dig og ikke andre. Det er der en god grund til og jeg håber at du kan indse den grund.

Det er respektfuldt at spørge, men det er også respektfuldt at omformulere når man bliver misforstået. Det er ikke en fordom at misforstå nogen pga. en uheldig formulering - det kan vi alle komme til at gøre. Kommunikation går begge veje.

load more comments (1 replies)
load more comments (1 replies)