Det giver super god mening, det du skriver. Det er også vildt svært at ændre adfærd, når samfundets løsninger ikke fungerer i praksis – især når det roder, er uoverskueligt eller ikke passer ind i folks hverdag.
Det gør det ekstra vigtigt, at vi taler om det – uden at gøre det til individets skyld alene
Det vil jeg gøre, også smide nogle sjove anekdoter ind over.. 👌
Tak for alle svar– ærligt, den her tråd er jo nærmest et mini-portræt af Danmark. Hæh.
Vi har:
Dem der tror, vi aldrig får det til at fungere.
Dem der siger, vi må bare være et godt eksempel.
Dem der gerne vil inspirere – med humor og kærlighed.
Og dem der har smidt systemet i skraldespanden sammen med sennepsglasset 😄
Og midt i det hele står vi så – og prøver at gøre noget rigtigt, uden at træde nogen over tæerne. Det er fandme svært. Men det er også her samtalen sker. Og det betyder faktisk noget.
Så ja – jeg fortsætter med at inspirere, debattere og stille spørgsmål. Tak fordi I giver jeres ærlige bud tilbage! Hver et svar tæller.
Nej det netop også min egen tanke, og vil ikke blive 'dem' på vejen, hvor vi lige er flyttet ind. Det er nok at vi er 'dem' der lader græsset gro, har høns og kompost. Tak.
Hey og god lørdag.
Jeg var på besøg hos min nabo. I skraldespanden lå der et sennepsglas. Med låg. I brændbart. Mit planetariske hjerte knækkede lidt – og jeg gjorde... ingenting.
For her er problemet: Jeg vil gerne gøre en forskel. Jeg ved hvordan man sorterern osv.
Men jeg vil ikke være den der peger fingre og siger “øh, faktisk skal det dér i glas og metal, tak”.
Så... hvad gør jeg?
Hvordan siger jeg noget, uden at lyde hellig eller irriterende? Hvordan rækker jeg ud, uden at række op i en moralsk pegefinger?
Er det nok at være et godt eksempel ?
Det er nice 🤩
Alt tilbage til 'normalen' som vanlig. Alt er glemt og vi lever videre I osteklokken.
Det handler vel om at trække flere fra højre mod hende?... Jeg begriber ikke, at dette er blevet sig socialdemokratisk værdi politik.
Jeg ved det virkelig heller ikke..
Ja og med det så fint sagt - gør det, det bare endnu mere pinligt sagt af en dansk statsminister. 🥲
Også min tanke, pludselig er landet de lever også en instans der yder kontrol over dem.
Der er noget bizart ved at se influencerbranchen kalde på strengere regler, mens den samtidig lever af at bøje virkeligheden. Det er ikke, fordi Christina Sander eller Matilde Trobeck gør noget ulovligt. Det er, at hele forretningsmodellen bygger på følelsesmæssig iscenesættelse – og når så virkeligheden svarer igen, råbes der “shitstorm”? Berettiget?
Lad os være ærlige: Det her handler ikke bare om moral. Det handler om magt og imagekontrol. Altid. Især på de medier vi alle her er imod, hvor man fanger algoritmer.
Vi lever i en tid, hvor grænsen mellem menneske og mediekanal er udvisket. Influencere er både privatpersoner og virksomheder, og de opererer i en digital gråzone, hvor “autenticitet” er markedsført følelseskapital. Den der grådige cocktail af reklame, livsstilsråd og “jeg deler bare mit liv”-vibes er designet til at fremstå nærværende og ægte – men i praksis er det kurateret content, ofte med et mål: følgere, engagement, profit. Lander i morgen nær dig 'Tudekiksen By Meta'
Når man så får kritik – ikke bare fra medier, men også fra almindelige mennesker – så er reaktionen ofte performativ sårbarhed: tårer, forklaringer, “jeg ville bare være ærlig”. Og det virker. Sander voksede i følgere efter sin færgekritik. Ikke på trods af, men på grund af stormen.
Samtidig udtrykker hun ønske om etiske regler, bl.a. at man bør informere en virksomhed før man kritiserer dem. Det lyder pænt. Men det er jo netop det medierne allerede gør under pressenævnets regler. Influencere vil gerne høste mediemagtens frugter – uden at bære dens ansvar. Det er som at ville være både mikrofonholder og frontfigur – og få likes for det hele.
Analyse.. Jeg blev nød til det.!
– Influencere er ikke reguleret som medier. Men de kan få enorm dagsordensmagt – flere følgere end aviser har læsere. Det jo en vanvittig vild magt. – Der findes et nyt influenceretisk nævn, men det har ingen sanktionsmuligheder, og retningslinjerne er frivillige. – Flere shitstorms handler ikke om lovbrud, men om moralske gråzoner (assistenter, bøger, færger, babyer). – Reaktionen fra medier og borgere kommer, fordi influencerens rolle ofte ikke er transparent: Er du et menneske eller en reklame? En samfundsdebattør eller en salgsprofil? Begge?
Vi skal turde sige det højt: Når man vælger en rolle, hvor ens liv er en platform, og hvor ens stemme bliver til en forretning – så kommer der et ansvar. Ikke juridisk nødvendigvis. Men et etisk, kommunikativt og demokratisk ansvar.
Ikke for at tage taletiden – men for at minde om, at magt uden modspil bliver til spin.
Rant over.