Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.
Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.
Kram
Det er jeg ked af at høre på dine vegne - du skal ikke være for fin til at hoppe tilbage på FB hvis du tror det kan hjælpe dig ud af en akut følelse af ensomhed. Intet menneske er en ø, og det er trods alt nemmere for sådan en som mig med kone og 3 børn at forlade FB end det er, hvis man ikke har ret meget IRL netværk at læne sig op ad.
Du har ret. Men jeg står ved min beslutning. Jeg mangler virkelig bare noget indhold i mit liv. Jeg håber at den jobsamtale på torsdag bonner ud i arbejde, så jeg kan arbejde det væk.
Det føles bare tomt lige pludselig!
Jeg kan egentlig godt genkende det, men efter noget tid uden facebook fandt jeg mere overskud til at engagere mig i dem omkring mig, kolleger og gamle venner og så videre. Det var som om jeg ikke rigtigt behøvede da jeg havde FB som en eller anden illusion om et socialt liv som jo kun var i beskuerens rolle.
Knæk og bræk med jobsamtalen :) Mange finder også værdi og glæde i at arbejde frivilligt, så det er måske en idé?
Ja det er rigtigt. Min fætters kone har en butik, hvor jeg måske kan arbejde lidt timer i ugen. Og ellers har jeg overvejet at blive hospitals klovn.
Er uddannet pædagog, og tager ud som julemand hvert år, og arbejder i et feriested for børn, indenfor underholdning. Så monstro ikke det ville gå godt i hånd med det. Ellers tror jeg at jeg ringer op et sted imorgen, og hører dem om de kan bruge et par hænder. På en ungdomsskole.
Der er bare nogle aftener hvor ensomheden melder sig mere end andre dage. Jeg kan egentlig godt nikke genkendende til det du siger, med gamle venner. Det har jeg selv oplevet. Men det stiller bare ikke altid mit behov kan jeg mærke...
Du får sgu lige et virtuelt kram herfra. Jeg kender godt følelsen. Jeg er single og alle mine kollegaer er i forhold og mange har børn. Det gør det en gang i mellem lidt hårdt at tage hjem til en tom lejlighed på de dage jeg ikke har planer og så reelt set trille tommelfingre til næste arbejdsdag (jeg har dog fundet ud af at vende det til en fordel ikke at være afhængig af nogen).
Mit råd er at gå mere op i dig selv. Ved at slette Facebook har du jo allerede tænkt på dig selv og dit privatliv. Måske har du nogle gamle venner som gerne vil mødes med dig i ny og næ, som kan fanges på SMS? Hvis du går på studie så er der måske en opslagstavle med grupper der henvender sig til sig? Måske søge efter meet ups udenfor Facebook? Det er sværere men ikke umuligt.
Men når ensomheden melder sig på døren for mig, så begynder jeg at tænke på mine værdier og hvad jeg brænder for og finde ud af hvordan jeg kan arbejde mig mod det. Boykot af US produkter kan hurtigt blive en lille sidebeskæftigelse til at holde sig kørende på de stille dage. Jeg har fx også set Not So Pretty tv-serien, så jeg er begyndt at skære i risikoen for at blive udsat for farlige kemikalier ved at shoppe fx naturlige sæbebarer og shampoobarer.
Kort og godt, så gør jeg noget godt for mig selv når der skulle være lidt ensomhed. Måske det også kan hjælpe dig? Med tiden burde det være muligt at finde erstatninger for den socialisering som du fik igennem Facebook
Tak. Det varmede meget, at du tog dig tid til at skrive den lange besked. Jeg er også single, og det er som om at mine relationer er på en tynd tråd. Jeg kan ikke beskrive det, men det kan også bare være mig der forestiller mig det.
Jeg har da også nogle folk i mit liv. Men det var som om, at Facebook engang imellem udfyldte den følelse af ensomhed, når man kunne ligge og følge med i folks liv, og nemt skrive omkring det på messenger.
Jeg har 3 katte, og det er dejligt at være herhjemme (hvis de da gad og enes, og ikne var så afhængig af mig hele tiden). Jeg er begyndt at træne igen, og skal til jobsamtale på torsdag. Jeg mangler virkelig bare noget mere. Og det er som om, at jeg ikke rigtigt kan tage mig sammen til at lave noget, selvom jeg et eller andet sted, nærmest ikke vil andet.
Jeg er egentlig god til, som du beskriver, at gennemgå mig selv og mine værdier oppe i hovedet. Men... Ja, jeg mangler virkelig noget der kan udfylde tomrummet. Jeg er glad for at synge, så det gør jeg en del herhjemme. Har også altid været glad for at se serier, og game, men det kan jeg simpelthen ikke rigtigt tage mig sammen til længere.
Ja... Det hele føles bare tomt, og ene, selvom jeg et eller andet sted, godt er klar over, at mange folk kun er en sms væk.
Det med den relationer på tynd tråd kender jeg godt, men det viser sig altid at det er noget jeg bilder mig ind. Ja, nogle relationer vil altid være på tynd tråd, men stærke relationer rokker sig ikke så nemt.
Men så er det bare om at kaste sig over Lemmy til at holde ensomheden lidt hen! Jeg ved der er mange der fx ville elske at se billeder af katte i !Dyrehjørnet@feddit.dk og det er muligt at snakke lidt løst om ugen i fredagstråden og lidt om hvad man har set/spillet i mandagstråden. Det er måske ikke helt det samme som at snakke med sin ven om det billede han lagde op fra stranden på Mallorca, men det kan stadig lidt. At snakke om bedrifter i sine hobbyer kan jo også gøre det nemmere at tage sig sammen til det ;)
Dyrehjørnet vil jeg lige besøge, tak for tippet :D
Ja det er nok altid bare indbildning, i sidste ende. Ja jeg prøver så vidt muligt at bruge Lemmy. Jeg brugte Reddit rigtig meget før, jeg boykottede det også. Synes bare her virker enormt øde, i forhold til Reddit 😔
Er det mig der er solgt bag en skurvogn, eller kan jeg ikke finde dyrehjørnet? Hvert fald ikke når jeg søger 😓
Jeg har 3 katte, og det er dejligt at være herhjemme (hvis de da gad og enes, og ikne var så afhængig af mig hele tiden). Jeg er begyndt at træne igen, og skal til jobsamtale på torsdag.
Tryk på fællesskaber øverst på siden, så kommer du ind på en oversigt over alle fællesskaberne.
Ellers er den her https://feddit.dk/c/dyr
Kram herfra!
Jeg vil tillade mig at slå et slag for vores fantastiske foreningsliv, vi har herhjemme. Foreninger har været en god måde for mig at få et fællesskab, som jeg før manglede, med ensomhed som resultat. Uanset om du er interesseret i idræt, rollespil, politik eller alt andet mellem himmel og jord, så er jeg sikker på at der er en forening derude et sted, som du kunne blive medlem af. Selvom jeg sommetider godt stadig kan føle mig ensom, så har det virkelig hjulpet meget at komme ud i foreningslivet :)
Ja det tror jeg at jeg skal prøve. Tror også jeg vil med til kor idag, selvom jeg ikke har været der længe.
Det var bare nemt at finde foreningerne på facebook. Eller følge med i hvad der sker. Det er ikke så let mere 😬
Kram
Tak for krammet! Det varmer... Jeg lagde og så serie, men var nødt til at stoppe da følelsen af... Tomhed tog over.
Det er dejligt at se at så mange reagerer med gode kvalitetsindlæg når en medfedditør efterlyser virtuelle kram og giver udtryk for mentalt ubehag. 👍 👍 👍
@Burgerlegend@lemm.ee Du får hermed et virtuelt kram. 🍌 🐒
Fedt du er begyndt at træne, og tillykke med jobsamtalen. Held og lykke med den :) Er det indenfor pædagogfaget eller noget helt andet?
Angående dit spørgsmål. Har ikke haft FB i mange år. Da jeg havde det, tror jeg faktisk at det lidt kunne bidrage med en følelse af ensomhed. Måske fordi folk intenst postede alt det super fede og sociale det lavede. Ved ikke om det har ændret sig de sidste 15 år. Har dog altid søgt tekstbaserede onlinefællesskaber, og der kan jeg da godt følge dig, og hvis folk stoppede med at sende PB'er til mig over min fortrukne chatapp, ville jeg nok også finde det ret ensomt. Et eller andet sted er det lidt skræmmende at en kommunikationsplatform kan have så stor betydning for os. Men det giver god mening når man overvejer hvilken betydning grupper og fællesskaber har for os mennesker ( og andre flokdyr ): Fællesskaber har gennem tiden været = overlevelse og kærlighed. Mennesket har gennem tiden ikke kunne overleve uden en gruppe. Det er også derfor at vi ofte hellere lader os latterliggøre end at udstøde fra fællesskabet. Social eksklusion har igennem vores evolution med stor sandsynlighed medført død. Jeg tror din reaktion er helt naturlig. Nu er det måske oplagt, at du beslutter dig for at være standhaftig og erstatte dine FB-relationer med andre og andet indhold, eller om det overhoved er det værd, og så bare hop tilbage til FB, hvis det giver dig livskvalitet :). Held og lykke :)
edit: PS husk at kom udenfor nu lyset kommer frem.
Tusind tak for skrivet! Og kram tilbage til dig!
I forhold til jobsamtalen, så er det på en specialskole, med børn med diagnoser, særligt i autisme spektrummet.
Træner du?
Jeg hører hvad du siger angående FB. Har også altid nydt online communities, men desværre er jeg ikke rigtigt med i nogen. Og folk skriver hvert fald ikke PB til mig 😜
Jeg tror det er for sent at hoppe på FB igen. Jeg tror min profil er slettet, og det er for bøvlet at starte en ny. Tror bare jeg må finde noget andet at give mig til, og der kunne Lemmy måske være behjælpelig! 😍
Har nogle vægte liggende, men rent mentalt er det alt for tungt at løfte dem til at jeg får det gjort :) Roder dog ofte med håndværk og gårdarbejde, hvilket giver lidt. Inden jeg blev en travl far cyklede jeg ret meget, specielt i skove og på små stier.
men desværre er jeg ikke rigtigt med i nogen
du er da med her :)
Jeg tror det er for sent at hoppe på FB igen.
du må få dine venner her over på det frie internet.
Ja jeg kender det så godt. Nogengange er det hårdeste at komme i gang. Men hvis du er hardcore farmand, så forstår jeg godt det er hårdt, især hvis dine børn er små, og ikke så gode til at aktivere sig selv.
Hvor mange har du, og hvor gamle? Ja jeg er med her, og det er nu altså også hyggeligt siden jeg startede den her tråd ❤️
De er nu ikke helt små. 7 og 8 år ;) de er begge lidt Emil fra Lønneberg agtige :) så der er fart på ;)
Kender følelsen af ensomhed og det kan være enormt svært. kan se du selv har nævnt vinterdepression i en anden kommentar og vil bare sige at jeg også der selv har haft hvad jeg troede var vinterdepression men i virkeligheden var det nok nærmee en almindelig depression i fuld gang. Det tog mig pinligt lang tid at komme afsted til lægen da depressionen kom og gik i perioder så tænkte det var nok ikke så slemt... Det er godt at tale om det og endnu bedre at tale med en læge. Det kan nogle gange i sig selv også være godt at få en mere faglig forståelse af hvorfor man føler som man gør 😊
Jeg er glad for at du er kommet herind på Feddit. Husk at online venner er være ligeså rigtige venner som andre. Og Feddit venner er endnu bedre en facebook venner 😜
Vi har her på Feddit en kanal netop til at tale om følelser og tanker og hvordan man har det hvor du kan skrive mere hvis du har lyst, eller finde ud af hvordan vi andre har det fra uge til uge eller finde memes som kan gøre tingene lidt sjovere. Måske det er noget for dig også. !det_mentale_barometer@feddit.dk
Der er også !adhd@lemmy.dbzer0.com, som primært er til memes og er altid ret sjove. Giver mig hvertfald altid et smil på læben. De er også altid super søde og forstående derinde.
Ja det er det nok. For det meste går det dog okay, men en gang imellem stiger det mig bare til hovedet. Og så lavede jeg opslaget igår, og se bare hvad der kom ud af det ❤️😍
Det er sjovt, for når jeg klikker derind, så er der nærmest ikke noget derinde. Er i, på en eller anden måde, på en anden platform end mig? Min app hedder Voyager, på min telefon.
Kanalen er også relativ ny så der er ikke så mange opslag endnu
Ah det er nok derfor!
Virtuel krammer
Jeg må sige at jeg kender følelsen, fordi jeg har følt den før, i mine unge dage. Det er mega surt at føle sig ensom, men sådan noget er kun midlertidigt. Det skal nok vende en dag.
Tak, og kram tilbage til dig.
Ja mon ikke det nok skal blive godt igen! Det plejer det jo. Lige i aften er den træls! Er du ikke ensom mere?
Ikke mere, nej. Det er mange år siden. Dengang boede jeg også alene.
Det må være rart at have en at bo sammen med. Jeg tror dog det løb er kørt. Er ikke finansiel stærk, overhovedet. Bor i en lille lejlighed. Gør ikke ret meget ud af det herhjemme, eller udseendesmæssigt. Det er dog et aktivt valg, det sidste. Er træt af vi skal gå og pynte os selv, for at være okay... Så finder bare ro i, at gå og ligne en hulemand.
Er 32 år, og burde jo have styr på det hele. Det har jeg bare slet ikke, føler jeg. I hvert fald ikke i forhold til så mange andre!
Ud fra hvad du skriver kunne det lyde som om at du muligvis har en mindre depression. Har du overvejet at gå til psykolog? Man behøver ikke være super deprimeret for at det er en god ide. Det er tit bedst at prøve at takle problemerne inden de bliver større 🙂.
Jeg kan kun foreslå at prøve at dyrke et eller andet hvor man møder andre mennesker. Du siger du er begyndt at træne - måske kunne du skifte træningen ud med en sportsgren i en lokal forening, hvis du kan finde sådan en? Det er bare en ide. Jeg er sikker på at en psykolog nok også har mange råd til hvordan man kunne blive mere social. Du skal nok komme over det, de her ting kommer i perioder og så bliver det bedre 🙂.
Tak sortekanin. Ja muligvis jeg er en smule deprimeret. Jeg ville egentlig enormt også gerne møde en kvinde i mit liv, men jeg har lidt opgivet det.
En sportsgren var egentllg ikke en dårlig ide. Jeg har altid været glad for bordtennis, så måske man skulle kigge den vej? Psykolog tror jeg desværre ikke er vejen for mig pt. Men tak for budet!
men jeg har lidt opgivet det
Nogle gange har man brug for at ligge det til side, og så kan man måske møde nogen uden at der er for meget pres på. Jeg ville ikke give op, men prøv en anden indgangsvinkel. Mange folk finder kærester gennem fælles venner, så mit (total inkompetente og anekdotiske) råd ville være at fokusere på at få nogle flere bekendtskaber først. Håber du kan finde håbet frem :)
Tak for det. Det håber jeg også. Jeg prøver alt hvad jeg kan. Håber jeg får arbejdet på torsdag, og forhåbentlig kan det også give mig en større omgangskreds. Jeg vil hvert fald lige overveje en sportsgren.
I aften er hvert fald en ensom, trist aften. Men det bliver forhåbentlig bedre imorgen. I har hvert fald lige gjort den meget bedre, allesammen. Tak for det!
Årstiden kan også spille en rolle. Mit standard-humør svinger, og er klart lavest i vinterperioden. Så kan være det hele lysner lidt med forår og sommer på vej. Ellers kan jeg kun anbefale motion. Er ikke noget der slår det i forhold til humør og velvære. Og endnu et plus, hvis det er en sport sammen andre.
Ja motion virker også godt for mig. Dyrker du meget motion?
Sjovt nok har jeg for første gang nogensinde, oplevet det vi kalder en vinter depression... Heldigvis kommer foråret snart ❤️
Ikke meget, men prøver at få det ind et par gange om ugen. Hhv. løb og styrke. Og er hver gang overrasket over hvor meget energi og den positive indstilling jeg har efterfølgende.
Surt med vinterdepression. Men så er det forbigående,, og du skal nok blive OK igen.
Ja. Det er sjovt for det er første vinter hvor jeg har gået og tænkt "hold da op hvor er alting bare koldt, trist og gråt" men det går over igen 🤩
Ja det gør altså et eller andet for en, når man så er færdig. Nogengange er det hårdeste at komme afsted 😂
Kram!
Forlod selv Meta i januar og slettede min reddit profil i går. Er stadig på yputube, men har skåret mit forbrug væsentligt ned.
Jeg kender til den ensomhed du beskriver, dog i en anden kontekst for mit vedkommende. De sociale medier har i tiltagende grad frastødt mig siden corona så det var det næste naturlige skridt at vinke farvel til det kapitel. De folk jeg gerne ville holde kontakten med gav jeg mine oplysninger og vi skriver stadig sammen. De andre var bekendte og det gør mig ikke noget at vi har mistet kontakten.
Men jeg forstår godt den ensomhed du beskriver og den er hård at komme igennem hvis man har det svært. Lyder dog som om du aktivt prøver at arbejde på det og det er jo positivt! Håber du er mere tålmodigt anlagt end mig, der mener at alle mål og problematikker skal klares på en og samme tid. Det gør ikke noget at din udvikling sker langsomt. Selv hvis det er pisse irriterende at gå og vente på.
Stort kram herfra! Håber du langsomt får noget lys og luft til sindet så du kan komme ud over din ensomhed, for det er sguda træls for dig at gå og have det sådan! Alt god vind i dine sejl!
Så skal du også have et kram tilbage!
Ja jeg er hverken på reddit, youtube, facebook, instagram eller twitter.
Det sjove er jeg faktisk er enig med dig, men stadigvæk var der på en måde noget socialt i, at være derinde. På facebook var alle jo, og delte du et opslag (måtte det være hvad end det var), så fulgte folk med. Messenger gjorde det tilmed nemt, lige at skrive til folk hvad de lavede, eller på baggrund af noget de havde lagt op. Det kunne nogengange være triggeret til, at man lige tog kontakt, det samme den anden vej.
Jeg har stadig nogen venner, men noget har gjort at jeg automatisk måtte skære ned i dem. Det er en længere historie. Jeg plejer egentlig at være glad for at sidde online, i nogle communities, men det er jeg heller ikke rigtigt.
Mange gange er jeg bare herhjemme, og er ensom af pokkers til. Men det er som om jeg ikke lige får taget kontakt til nogen, selvom de er et skriv eller ring væk. En foreslog en sportsgren, men igen plejede det at være nemt at gå ind i lokale grupper på facebook, og spørge om der var noget. Men det kan jeg ikke længere, så ved nærmest ikke hvordan jeg finder ud af, om der er en lokal bordtennis klub i nærheden 😬
Nu skal jeg til jobsamtale imorgen, så håber på det bedste. Kender lederen derude, så der er håb. Så kommer jeg da til at arbejde det meste af dagen igen. Og træner en del også, så går tiden også med det. Det er mere i de der timer, hvor man ikke lige laver noget, hvor ensomheden tager over.
Hvad virker for dig?
Held og lykke med jobsamtalen! Jamen så kan jeg sguda virkelig godt forstå din ensomhed hvis du bare har været derhjemme i en periode og har gået og savnet et socialt liv omkring dig generelt! Jeg håber at du får jobbet og at det kan give grobund for et socialt liv til at starte med! Det at du træner er også bare fantastisk for det vil hjælpe med overskuddet og humøret. Du gør alt det rigtige!
I forhold til at orientere sig udenom sociale medier så kunne det jo være at det lokale bibliotek har nogle arrangementer eller kender til nogle arrangementer hvor man godt må tilslutte sig? Måske har din by en lokalavis eller en lokalradio, der også gør opmærksom på begivenheder? Oh! Og måske har din by et fælleshus ligesom de har i min! Der kommer der ensomme folk, pensionister, nye tilflyttere og indvandrerfamilier og har små klubber og sådan noget sammen. Mener også at de har fælles aftensmad engang imellem. Har været derinde i forbindelse med mit job og det er hyggelige mennesker der kommer sådanne steder. Jeg er dog pænt introvert anlagt på nogle områder så sådant et sted er lige lidt overvældende for en som mig, men måske ville sådant et sted lige være sagen for dig? :D
Altså jeg er en lidt sjov størrelse for jeg er meget sådan enten eller. Jeg trives i et super socialt liv med andre men trives ligeså godt isoleret fra andre. Nogle gange får jeg for meget af det ene og behøver det andet. Jeg er nok mest til det der med at være alene og så at have en lille bitte håndfuld folk omkring mig som jeg kender og stoler på. Især i de her år har jeg det sådan, men det er som om mine sociale behov skifter meget. For nogle år siden arrangerede jeg en masse sociale ting og var ret involveret i alle mulige ting og sager og var typen der sagde ja til at være med til alt muligt. For tiden har jeg det mega godt med kun at se to mennesker om dagen og være alene når jeg holder fri. Kan nemt blive for ensom eller for overvældet af det sociale. Det er en ekstrem hårfin balance og balance er noget jeg ikke rigtig ejer så det er en kaotisk tilværelse nogle gange.
Det at miste de sociale medier var ikke det store tab og fik siden anbefalet feddit så nu synes jeg at jeg har det jeg skal bruge online og offline. Jeg har min kæreste, som er samme niveau af social og asocial som mig (bare bedre til at finde balance) og jeg har min tætteste kollega som jeg deler kontor med tre dage om ugen (sidder alene resten af tiden) og så har jeg nogle langdistance-venner og veninder som jeg skriver med fra tid til anden. Det er nok for mig ligenu. Men jeg ved også at jeg potentielt kunne vågne op i morgen og have lyst til at starte en filmklub eller gå tur klub etc. og så gå helt amok med at overtale alle jeg kender til at joine og gøre det til en ting og virkelig give den en skalle indtil jeg nogle måneder eller et år senere bliver overvældet og trækker mig og bliver asocial igen. Det er meget sådan jeg er og er blevet lidt bedre til at holde igen med mine sociale indfald med alderen fordi jeg godt ved at det sender et mærkeligt signal til min omverden at jeg involverer mig i en masse og pludselig skrider igen.
Tak! Blev ringet op et andet sted fra også... Startede med bare at sende 3 afsted, så 66% er ret godt 😂
Jeg blev fritstillet fra mit arbejde i december, også har jeg gået med løn indtil her i marts. Det passede mig dog godt, for var temmelig travl henover julen 😬
Angående det sociale liv, så var det et godt sted at starte, biblioteket. Ellers må jeg prøve ned og høre andre steder, om de kender nogen, som kender nogen. Jeg er egentlig også ret, socialt anlagt, men trives i ligeså stor grad herhjemme, for mig selv. Men så savner jeg nogengange stadigvæk noget... En kæreste, en hygge ven, noget at give mig til.. Bliver bare ramt af sådan en... Tomhedsfølelse! Men tror vi er meget ens på det punkt, med det sociale også kan blive for overvældende.
Og jeg er også ligesom dig på det punkt (tog lige beskeden i bidder), med at man i morgen kan vågne og have lyst til det helt vilde, og næste ingenting. På den måde er jeg meget spontan anlagt, og lystbetonet. Hvis jeg begynder på alverdens kan det også pludselig blive for overvældende. Men på samme måde mangler jeg ind imellem bare noget mere 🙄😅
Har ingen kæreste, desværre... Det ville ellers gøre meget. Og mange af mine tætte kammerater, var pludselig ikke så tætte. Synger i et band også, men vi spiller kun cirka hver anden weekend sammen.
Må prøve ud og forhøre mig rundt omkring, hvad der sker i byen. Det var bare let at følge med i på Facebook, og ikke så let længere 😅😂 Tak for skrivet!
Hvordan gik jobsamtalen(erne)? :D
Ja det er fanme helvedet ved at være 50/50 socialt og asocialt anlagt. Jeg misunder dem der kan få det til at fungere! Hvis jeg havde fundet balancen på nuværende tidspunkt ville jeg med glæde dele mine tips med dig, men jeg er lige så kaotisk som altid. Det eneste der har forandret sig er den gradvise accept af kaos.
Kan godt forstå din tomhedsfølelse. Jeg tror selv jeg ville have det sådan hvis jeg ikke havde min kæreste. Det kan jo også blive lidt for ensomt. Lige på den front ønsker jeg dig alt held og lykke med at finde kærligheden! Synes ofte det er sådan noget der bliver hældt ind i ens liv når man er allermest optaget af alt muligt andet. Sådan var det for mig. Havde lige fået mit eget sted og var kommet væk fra en dum spasser og var klar til minimum fem års singleliv. Jeg havde ikke engang boet i min nye tændstikæske af en lejlighed i en måned før manden i mit liv klemte sig gennem brevsprækken. Sådan lidt... ej okay, pænt rådden timing.
Men hallo, hvis du synger i band så burde det da ikke være helt håbløst at finde en dame?
Ja det hele bliver lidt mere besværligt når man skærer de platforme fra, men mon ikke det også åbner nogle døre for lidt oplevelser hen ad vejen hvis man er tvunget til at opsøge det fysisk? Kram! Håber det hele lysner for dig meget snart, min ven! 🤗
Tak skal du have for skrivet! Værdsætter det.
Jobsamtalen igår gik sådan at han desværre først havde noget til mig til august, men ville ellers gerne ansætte mig. Han kender mig, og ved hvor pisse dygtig jeg er til det jeg laver 🤩
Jeg har en jobsamtale nu her klokken 09, og der håber jeg der er et arbejde til mig. Godt nok ikke en friskole, men alligevel en skole jeg har haft noget at gøre med. Har haft mange af deres elever, på en eller anden måde, igenmem noget frivilligt arbejde.
Man skulle jo tro, at når man synger i band, og skal til at være trommeslager i et andet, at det bare ville være nemt. Men det er det langt fra 😬 Især ikke, når man ikke er... Den pæneste mand i verden, og ikke rigtigt har styr på tingene endnu... Men det kommer!
Pisse fedt med dig, at drømmefyren kom igenmem brevsprækken! Kommer de ligefrem med posten? 😂 Ej, men sådan gik det egentlig også med min eks, da jeg havde hende. Men så skete der en masse ting, der gjorde det måtte stoppe.
Hvor længe har i været sammen? Og hvor gamle er i? I forhold til kaos, så er det nogengange bare lettere at gå tilbage til det vi kender 😎😜
Ooooh! Pøj pøj med jobsamtalen! Håber du så på at have jobbet midlertidig indtil det andet er klar i august eller? :D håber du har held i sprøjten!
Ah, psh! Altså, jeg var dybt forelsket i Quasimodo fra Klokkeren fra Notre Dame da jeg var lille og jeg kender mange damer der havde det på samme måde både med ham men også med rigtige kød og blod-mænd der ikke lige ligner en fotomodel. Det er det indre der betyder noget. Hvordan er han overfor andre? Hvordan er han overfor sig selv? Er han sådan en der vil forsvare andre og stå ved sine overbevisninger når vandene går højt? Tør han stå ved sine egne følelser og vise sårbarhed? Har han interesser han går op i? Kan han lide sit job? Hvad gør ham sur? Hvad gør ham glad? Har han humor? Er han rar at være sammen med? Sådan nogle ting er ret vigtige, synes jeg pg det er også det jeg hører fra de fleste kvinder jeg kender. Har en veninde der er mega ligeglad med hvordan hendes mand ser ud. Hendes drøm er bare at finde en mand der ikke vil prøve at lave om på hende.
Ja, han kom faktisk nærmest med posten, min kæreste. Vi kendte hinanden lidt gennem et forum hvor vi begge hang ud og så begyndte vi at snakke meget sammen på et tidspunkt og han bestemte at vi skulle være pennevenner. Sendte mig et stort brev med en håndskrevet beretning om sin dag, pressede blomster, udklippede citater om kærlighed som han havde fundet på nettet og et lille akvarelmaleri i postkort størrelse som han selv havde lavet selvom han normalt hverken tegner eller maler.
Jeg er desværre psyko-perfektionist, så efter at have modtaget sådant et fint brev så valgte jeg at lave en meget gennemarbejdet tegneserie i vandfarve med figurer, der var baseret på os og jeg ville lave den som et slags morsomt eventyr, hvor hans figur og min figur tog på eventyr sammen. Men min perfektionisme gjorde at jeg ikke kunne lave den færdig så han endte ned at blive utålmodig og skrev at han ville smide en taske på ryggen og komme på besøg i stedet for. Og så rejste han fra den anden ende af Danmark over for at hænge ud med mig en weekend I min lille lejlighed. Det var mega hyggeligt. Vi kunne bare snakke om ALT og jeg følte at han virkelig var oprigtigt interesseret i at lære mig at kende som menneske. Skal lige siges at jeg er dum som en dør. De pressede blomster, kærlighedscitaterne og den lille akvarel, der nu hang på køleskabet var ikke hint nok for mig til at fatte hans intentioner. Jeg troede bare at han var flink. Mens han var i min lejlighed var han respektfuld og prøvede ikke på noget. Vi var bare to pals der hang ud. Men jeg tror godt vi begge mærkede at der var et eller andet der. Eller, han vidste det og jeg var sådan lidt "ej, man skulle da næsten finde en fyr som ham her at slå sig ned med." Tog ham et stykke tid at få mig til at lægge to og to sammen. En måned eller tog, tror jeg. Han var nødt til at bøje det i neon for mig og derfra blev jeg mega befippet og afviste ham fordi jeg ikke ville ødelægge vores venskab. Ud over selvsikker så er han også det mest stædige æsel jeg nogensinde har mødt så han tog sig tid til at overbevise mig om at det altså ikke var en tosset ide at finde sammen. Ingen af os kan huske hvornår vi blev kærester fordi processen var som gletsjer, så vi valgte en tilfældig dato som vores årsdag, der ikke lige lå oven i familiemedlemmers fødselsdage.
Vi har været sammen i 15, snart 16 år og er midt i 30erne. Han var stadig en stor teenager da vi mødte hinanden. Hans største skavanker er at han elsker ketchup på alt og har dårlig far-humor, men det lærer man jo at leve med.
Jeg elsker den slutning på den lange love story! 😂 Den var perfekt. Han lyder som en god mand!
Men shit mand... Det er sgu vildt alle de ting i lavede til hinanden! Så vil man det altså også vildt meget, når man gør så meget ud af det... Det kan jeg sgu lære noget af! Men shit en dedikation du så vælger at toppe hans gave med en tegneserie! Men husk nu endelig på, at gaver ikke er alt 😜
Men dine tanker i forhold til kærlighed og Quasimodo er helt korrekte. Jeg ville ønske at flere tænkte sådan, men realiteten er at det gør man ikke. Man skal have styr på livet, se godt ud eller være velhavende. Det lyder karikeret, men virkeligheden er sådan. Et eller andet sted forstår jeg godt, at man vælger en der har styr på livet, har fast arbejde, god økonomi, har hus og bil osv. Sådan er det. Og der er sikkert mange der giver dig ret i, at Quasimodo var en charmerende skøn fyr, på trods af han ikke var den pæneste te kop på hylden. Så er det de færreste der ville være kærester med ham. Men sådan er livet 🤗
Det gode kommer til dem der venter siger man. Så nøjes man ikke med noget, som potentielt går i vasken.
Ja, han er et fantastisk menneske. Føler mig meget heldig!
Bare rolig, vi har ikke givet hinanden gaver siden 2012. XD - som i overhovedet ikke. Jul og fødselsdage med. Hvis en af os vil have noget så køber vi det enten til os selv eller sammen når vi synes det giver mening. Til vores seneste årsdag gik jeg ud og købte blomster og chokolader til ham fordi jeg havde lyst og hans reaktion var "jamen vi har jo ikke nogen vase, skat." Så måtte vi jo ud og købe en og nu hvor vi har en vase har vi gjort det til en vane at en af os køber en buket til vasen en gang om måneden så den aldrig står tom. Det fungerer sgu meget godt og er totalt atypisk os begge, men vi er begge to lidt besat af det og sammenligner priser på buketter og leder efter de billigste buketter på markedet. Tror den billigste buket vi fandt kostede en tier. Den var sgu også lidt fesen, men der går jo sport i det.
Nu siger jeg lige noget, der måske kan lyde som en provokation, men jeg er på din side og siger det fordi jeg vil have du skal have det godt på den lange bane:
Jeg tror dit syn på hvad folk vil have I forhold er blevet meget præget af narrativet på internettet. Det der med at en mand skal være flot og have penge er vitterlig red pill propaganda og har meget lidt med virkeligheden at gøre. Det er sjovt nok også altid Tate-agtige mænd online der udtaler sig om hvad kvinder vil have når de på ingen måde har forstand på eller respekt for kvinder som helhed. De og så de mest rabiate feminister har virkelig været gode til at så en masse splid mellem kønnene online baseret på myter og synsninger gennem de sidste 10+ år.
Sandheden er at nogle mennesker går efter overfladisk kærlighed. Mænd der snakker om at kvinder kun vil have penge og store muskler er også mænd der går meget op i at dyrke deres udseende og blære sig med hvor mange penge de har. Ikke så underligt at de tiltrækker én type af kvinde. Lidt på samme måde som kvinder der brokker sig over manbabies der er mere gift med deres mor end med dem. Jamen, hvis du ikke vil have en manbaby, så skulle du måske lade være med at date mænd der ikke har nogen rygrad fordi du har et behov for at bestemme? Hvad med at finde en mand der tør sige nej til dig og som aktivt udfordrer dig?
Jeg tror I dit tilfælde at du gør dig selv en kæmpe bjørnetjeneste ved at tro på at kvinder kun vil have flotte velhavende mænd og at det er der ikke noget at gøre ved. Det er der en niche af kvinder der vil, ja, men det er langt fra dem alle sammen. Ligesom at det langt fra er alle mænd der er voksne spædbørn.
Man tiltrækker eller frastøder det man projicerer ud. For mit eget vedkommende havde jeg meget svært ved at finde gengældt kærlighed da jeg var ung. Jeg tiltrækker meget dominerende, manipulerende og kontrollerende typer fordi jeg udstrålede mindreværd og følte at det vsr min opgave at tage mig af andre på bekostning af mig selv. Det var først da jeg begyndte at tage mig selv i forsvar og stille krav til min omverden at jeg begyndte at tiltrække gode mennesker. Ikke kun potentielle partnere, men også venner og kollegaer. Og det er sådan noget der tager laaaaaaaang tid at bygge op og kræver en masse trælse bump på vejen. Den vigtigste livslektie jeg har lært er at ingen andre står i vejen for ens eget potentiale og udvikling end en selv. Og det er både en mega opløftende og drønirriterende ting at lære.
Jeg synes selv at du har masser at byde på. Du virker som et rart menneske, der er frisk på at prøve noget nyt når tilværelsen sutter lidt - fedt! Du er pt i en depressiv periode og din reaktion er at række ud og søge efter måde at komme op ad hullet igen - kæmpe plus. Du har arbejdet med børn og unge - også et kæmpe plus. Du er også kreativ og kan synge og spille trommer så der er passion der, som også er spændende og fedt. Der er sikkert mange flere ting ved dig som du ikke lige har nævnt, der er spændende og behagelige som du evt kunne minde dig selv om hvis du tænker over det. Det er sgu da en fed base for dig at opbygge en sund selvtillid på som vil tiltrække den helt rigtige pige.
Så det er med det kærligste spark i rumpetten at jeg siger til dig, op på hesten!
Min kæreste er hverken fotomodel eller rig. Rigtig mange mænd er hverken fotomodeller eller rige, men har alligevel formået at få sig en livspartner. Ligesom at de fleste af os kvinder ikke just ligner Instagram modeller eller er perfekte husmødre. Jeg er ingen fotomodel selv og kan ikke lave mad og min kæreste får koldsved hver gang jeg går i køkkenet - uden pis, det gør han. Han kan ligge og sove til middag og det sekund han hører mig rumstere med potter og pander derude står han i døren med uglet hår og udspilede øje og siger "hvad med at jeg laver det der til dig, skat?" Så ja. Internettet er en facade af halve sandheder og rigtig mange løgne om hvad der forventes af os af andre. Ude i den virkelige verden med kød og blod mennesker, der er kravene som regel meget mere beskedne og fornuftige. Jeg har kun kendt meget få par der passer ind i red pill terminologien, hvor fyren er pisse rig og pigen er køn og 10+ år yngre end ham og de par gik fra hinanden ret hurtigt da livet og hverdagen kom og bankede på døren. De par der holder er dem hvor forventningen ikke er mere end at man elsker hinanden og støtter hinanden som et team i livet og i hverdagen. Så kan man være lidt grim eller have en krøllet hjerne eller et lavtlønnet job eller være elendig i et køkken, men man finder ud af det sammen. Det er slet ikke så sort, min ven!
Også en v-krammer herfra en total ukendt. Jeg tror på, at række ud er et tegn på lyst til at bygge meningsfulde relationer. Håber og tror, du får held med det.
Tak for det. Og krammer til dig!
Det var også på en måde lidt det der var tanken, og sikke en respons. Det var vildt dejligt! Jeg prøver mig frem. Skal til jobsamtale imorgen, og blev ringet op et andet sted, som også var interesseret. Så det var dejligt 😍
Man kan sige - vi er jo ikke mange herinde, men vi er nærværende :) Det gælder også for det danske mastodon-netværk synes jeg
Ja det må man sige! Det har virkelig været dejligt 😍 Der fejlede i godt nok ikke!