this post was submitted on 06 Mar 2025
20 points (100.0% liked)

Nyheder

787 readers
88 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] letraset@feddit.dk 8 points 5 hours ago (3 children)

Jeg fik et gavelink til artiklen af en ven, og jeg havde i forvejen en konto med Politiken, så jeg kunne læse artiklen.

Jeg fik Le Chat til at lave dette sammendrag:

Moderaterne foreslår etableringen af et nyt europæisk socialt medie som alternativ til de dominerende amerikanske platforme som Facebook, X og Instagram. Ministrene Christina Egelund og Caroline Stage understreger behovet for at forbedre den demokratiske samtale på sociale medier, der i dag er præget af algoritmer, der spreder falske oplysninger og krænkende indhold. De mener, at et europæisk medie bygget på europæiske værdier kan modvirke disse problemer og skabe en mere oplyst offentlig debat.

Ideen er endnu i sin tidlige fase, og detaljerne om, hvordan det nye medie skal se ud og fungere, er ikke fastlagt. Ministrene ønsker at starte en dialog om behovet for et sådant alternativ og håber på deltagelse fra politikere, kunstnere, influencere og nyhedsmedier. De understreger, at der skal være en moderation på mediet for at holde fake news ude og sikre, at objektivt forkerte oplysninger bliver deklareret.

Finansieringen af projektet er endnu uklar, men ministrene håber, at private virksomheder og muligvis en gruppering af lande vil være interesserede i at støtte op om idéen. De fremhæver, at det vigtigste er, at det nye medie skal være attraktivt nok til, at folk faktisk vælger at bruge det.

Moderaternes forslag har modtaget blandede reaktioner. Socialdemokraternes digitaliseringsordfører, Birgitte Vind, hilser idéen velkommen, mens Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, er skeptisk og mener, at EU har vigtigere opgaver end at investere i et nyt socialt medie. Professor Rasmus Kleis Nielsen fra Københavns Universitet peger på, at der allerede findes alternativer som Mastodon Social og Blue Sky, men at udfordringen er at få folk til at bruge dem.

Moderaterne afholder onsdag en konference om techgiganternes trussel mod demokratiet for at diskutere idéen yderligere.

[–] letraset@feddit.dk 4 points 4 hours ago

Hvordan definerer de "attraktivt nok"? Er det fordi der skal være de mennesker til stede man forventer før folk hopper over? Er det netværkseffekten de mener her? Den kan de selv starte med at bygge den effekt, ved at være aktive på alternativer, som f.eks. Mastodon eller Pixelfed.

Der er ikke nogle rigtig gode "pakke"-alternativer til Facebook i fediverset pt. Friendica eksisterer, men virker ikke særlig vedligeholdt, eller udviklet. Diaspora findes (stadig, hvilket er meget vildt), men det virker også lidt stagneret.

Myndighederne kunne kaste penge efter udviklere (måske sammen med andre europæiske regering) til at bygge på de platforme der eksisterer, så de opfylder de krav de mener der skal til for, at det er attraktivt nok. Men byg i det mindste en platform der er baseret på ActivityPub, og ikke noget proprietært lukket stads. Forestil jer at der ikke var en HTML standard. Det ville betyde at man skulle have specifikke browsere, for at tilgå sider der var skrevet i deres egen specifikke afart af markup. Det var tæt på at blive sådan tidligere i internettets alder, men heldigvis hom W3C til og fik det standardiseret.

[–] meldrik@lemmy.wtf 5 points 5 hours ago

Så er det Christina Egelund og Caroline Stage vi skal skrive til!

Christina Egelund min@ufm.dk

Caroline Stage minister@digmin.dk

[–] SorteKanin@feddit.dk 5 points 5 hours ago (1 children)

ministrene håber, at private virksomheder og muligvis en gruppering af lande vil være interesserede i at støtte op om idéen

Ender det her med et eller andet kæmpe IT-projekt som skal i udbud og så udvikles af Netcompany eller hvad der er værre? Det håber jeg virkelig ikke. Men godt at de ikke har fastlagt noget endnu og det bare er en dialog til at starte med.

[–] meldrik@lemmy.wtf 3 points 5 hours ago

Lyder som et mareridt