this post was submitted on 04 Mar 2025
25 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1067 readers
58 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Lad os se hvad vi har for nogle seje typer herinde! Vis mig noget om din hobby, eller fortæl mig noget om den som jeg nok ikke ved!

En af mine hobbyer er at samle på antikke græske og romerske mønter, og mange er ikke klar over at man kan købe en ægte og fin romersk mønt for noget der ligner 100 kr.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] Klorofyl@feddit.dk 15 points 1 day ago* (last edited 1 day ago) (13 children)

Fed tråd.

Har vist lidt billeder her inde af mine køer. Tidligere har jeg haft grise. De er dog et stort arbejde at have og de er alt for søde til at spise, men også for dyre at have gående, til at lade være. Og de smager også for godt til at lade være. Ville godt have får og geder, men er samtidig lidt nervøse for at få mere for meget om ørerne end jeg føler at jeg allerede har. Kan godt lide at plante træer. Træer der giver føde er selvfølgelig nice. Men træer der er flotte og giver føde til dyrene er også fede. Et eller andet sted er alle træer flotte. Men har en forkærlighed for skovfyr og andre nåletræer. Har en skovfyr der på en vækstseason voksede 86 cm. Buske er også nice. Forsøger at holde haven så vild og vedligeholdelsesfri som muligt. Kommer aldrig til at hakke kanter og luge ukrudt og lave en lille barokhave. Kan godt lide hyggeligt kroge i haven. Naturen interesserer mig.

Det lille landbrug min familie og jeg bor på, er en interesse, med alt hvad det indebærer af drift. Der er også sure pligter. At klippe tjørn, slåen og Mirabel er den værste, dog i skarp konkurrence med at sætte hegn.

Ud over at have en kærlighed for levende træer, kan jeg også godt lide at slå dem ihjel og bygge ting af dem. Kan også godt lide at rode med andet håndværk - faktisk er det generelt rart at skabe ting. Og det er tilfredsstillende at fikse ting på huset, bilerne, havetraktoren osv osv. Kan godt lide at gå i flow med en arbejdsopgave. Er fan af bæredygtigt byggeri, og er generelt skeptisk med moderne byggematerialer.

Tager også en del billeder, det her været en interesse siden min søster i ca år 2000 fik et af de første digitale spejlreflekskamera. I dag bruger jeg bare en pixel 7 pro. Ville meget gerne have vildt udstyr. Vil dog ikke bruge en masse penge på det.

Kan nok heller ikke komme uden om at biler er en interesse. Ved ikke helt hvorfor. Det er en ret død ting at gå op i. Det er et levn fra min ungdom hvor jeg som andre bonderøve har rigtig mange af mine gode minder i forbindelse med biler. Skruede på dem med vennerne eller kørte til stranden og hyggede osv. Bilen var frihed og mulighed.

I den anden ende skalaen - altså som modsætning til døde biler - har vi mine børn. Det er måske forkert eller makabert at kalde sine børn for en hobby. Det er bestemt ikke et udtryk for distancering. Elsker at opleve dem opleve verden. Deres reaktionr på ting og entusiasme omkring alt de beskæftiger sig med, er vidunderlig at være vidne til. Når man får børn, får man chancen for at opleve verden lige så kraftigt og intenst, som man gjorde da man selv var barn, bare igennem dem. Ingenting kan sammenlignes. Mine børn er min største interesse.

Synes efterhånden også feddit kan betragtes som en interesse. Det har også med sig vækket en gammel interesse for IT som jeg ellers stort set havde hyldelagt siden jeg flyttede hjemmefra for en del år siden, og endnu mere, da jeg fik børn.

[–] Twanquility@feddit.dk 8 points 20 hours ago* (last edited 20 hours ago) (1 children)

Ud over at have en kærlighed for levende træer, kan jeg også godt lide at slå dem ihjel

Det er så vild en måde at formulere det! :D

[–] EvilCartyen@feddit.dk 6 points 19 hours ago

Han nøjes jo ikke engang med at slå dem ihjel, lyder det til, han parterer deres kroppe og bygger ting af dem. Klasse A psykopat på fri fod!

load more comments (11 replies)